Vejrettigheder i Horsens

Jeg kan mærke, at min far er irriteret. Han har nemt ved at blive irriteret om efteråret. Måske er det, fordi vinteren kommer, og mørket påvirker jo vores humør. Men jeg ved også, at han har en tendens til at skabe problemer, før der faktisk er problemer. Sådan er der bare nogle mennesker, der er. De ser sort på tingene og opfinder problemer i deres fantasi. Tag nu fx sidste vinter, hvor han gik og var bekymret over, om vores nye nabo nu også var klar over, at vi bor på en privat fællesvej. Han var så overbevist om, at den nye nabo ikke kendte noget som helst til det, der hedder vejrettigheder.

Love for alt

Der findes jo lovgivninger for alt her i landet. Vejloven fortæller, hvordan grundejere skal forholde sig med hensyn til den vej, de bor ved. Min far gik og var bekymret for, om naboen nu også vidste, at han skal vedligeholde den del af vejen, som vi bor på helt ud til midten af vejen. Ikke kun fortovet. Han spekulerede på det i dagevis. Blev mere og mere indesluttet og talte næsten ikke til os. Svarede med enstavelsesord – måske med tostavelsesord: ”Ja, nej, måske, ved ikke”. Der gik faktisk flere uger, inden han lukkede op og begyndte at tale om sin bekymring. Min mor var ved at gå fuldkommen i spagat over ham. Hun havde jo gået og troet, at han måske var syg. Eller noget i den stil. Var ved at forberede sig selv på, at han skulle indlægges og behandles. Det var faktisk ubehageligt.

Han vidste det godt

Men det viste sig, at den nye nabo var fuldkommen klar over sine pligter. Det viste sig den dag, hvor den første sne viste sig. Han havde faktisk fået ryddet fortovet og saltet, vejen på sit stykke, førend vi fik gjort det på vores del.

Da min far så det, blev han glad og faktisk snakkesalig igen. Og ja, han tog faktisk også initiativ til at invitere naboen og hans kone ind til os til et glas rødvin en aften. Naturligvis hang det på min mor så at sørge for, at der var en god flaske rødvin og snacks til gæsterne. Men de hyggede sig. Og da min far så opdagede, at vores nabo er advokat her i Horsens, blev han rigtig glad. I min fars optik betyder det, at vores nabo ved alt om, hvad man må og skal, og hvad man ikke må, eller skal lade være med. Selv tvivler jeg på, at han ved alt.

Far er sur igen

Men nu er min far så inde i det der indesluttede humør igen. Vi – min mor og jeg – kan ikke finde ud af hvorfor. Vi har forsøgt at spørge til alt. Er det noget med vores økonomi? Er det arbejdet? Er det noget med hans forældre? Hans helbred? Vi får ikke ordentligt svar. Vi må bare vente på, at han bliver træt af at holde det hele for sig selv og begynder at tale om det. Det kan være ret frustrerende, når ens far er på den måde.