Huskeliste til kontorartikler

En af de ting, jeg gør, når jeg keder mig, er at lave budgetter. Jeg har altid planer om, hvad jeg skal gøre. Forskellige ting. Det kan fx være at få lagt et nyt gulv i entreen eller tage på en rejse til Japan eller få købt de skraldeposer, jeg mangler. Alt koster penge, og derfor lægger jeg budgetter. Jeg ved med sikkerhed, hvor mange penge jeg har til rådighed hver måned. Men nogle af de ting, jeg planlægger, er ret dyre. Fx en rejse til Japan. Her er jeg så nødt til at spare sammen. Så frem med regnemaskinen og så i gang med at dividere og gange op.

Har brug for regnemaskine

Jeg er dårlig til hovedregning. I det hele taget så er jeg ikke god til noget med tal. Derfor så bruger jeg altid min telefons regnemaskine. Den er sikker. Når bare jeg husker at lade batteriet op. Det glemmer jeg tit. Så jeg skal have sat en rigtig og gerne billig regnemaskine på min indkøbsliste – og på budgettet. Jeg køber den i morgen. Jeg ved lige præcist i hvilken forretning, jeg kan finde den i. Den store nede på hjørnet, der handler med kontorartikler.

Ny opslagstavle ja tak

Og når jeg nu alligevel skal ned til den forretning, så kan jeg ligeså godt huske også at købe en opslagstavle. Den skal hænge i køkkenet, og den skal overklistres med post-its med navnene på alle mine projekter: Gulv i entreen, rejse til Japan, nyt TV apparat osv. Når et projekt så er færdigt, bliver post-it’en fjernet. Målet er, at opslagstavlen skal fremstå helt nøgen. Jeg har set, at de har nogle flotte glastavler i forskellige farver. En rød én vil være flot som dekoration i mit køkken.
Når jeg så har lagt mit budget, så er jeg tilfreds.

Men der sker altid det, at jeg ikke holder det. Jeg ved ikke, om det er mig, der ikke kan lave et budget, eller om det bare er min manglende selvdisciplin, der er skyld i det. Men der sker i hvert fald det, at jeg altid bruger flere penge, end jeg har planlagt. Eller også, så tager jeg ikke projekterne alvorligt nok. Hvis jeg lægger nogle penge til side hver måned for at komme til Japan, og alligevel bruger dem på andre ting, så mener jeg det jo nok ikke alvorligt nok det her med, at jeg vil til Japan.

Det sidste projekt

Det samme med gulvet i entreen. Projektet har faktisk stået på min liste i flere år, men jeg får det jo ikke lavet. Og et tæppe ligger og kamuflerer for ridsen i det. Men hvorfor holder jeg så fast i, at jeg skal have lavet det gulv? Hvorfor insisterer jeg overfor mig selv på, at jeg skal til Japan? Sidste år tog jeg jo til Vietnam. Kunne jeg ikke have taget til Japan?
Er det bare tidsfordriv, at jeg laver de budgetter, fordi jeg keder mig? Det er ikke til at sige. Men jeg skal have den regnemaskine. Det er der ikke nogen tvivl om. Elsker at sidde og lege med tallene.