Når jeg kommer hjem fra arbejde, så er det bedste, jeg ved at smide tøjet og skoene. Få makeuppen fjernet og komme i et brusebad. Derefter tager jeg afslappet tøj og hjemmesko i lammeskind på. Somme tider tager jeg også bare nattøj på. Men altid hjemmeskoene – som er flade!

Eksklusiv forretning

Jeg arbejder i en eksklusiv dametøjsforretning og står på høje hæle hele dagen. Og tøjet, jeg har på, er moderigtigt. Det er et trættende job, og efter endt arbejdsdag så skal jeg bare slappe af. I dag skete det igen. Ligesom de andre 5 dage om ugen. Jeg fik smækket benene op i sofaen, klar til at læse en bog. Jeg lagde mærke til, at mine venstre hjemmesko var gået op i syningen ved tåen. Æv. De er nu også gamle og slidte. Men de er det bedste par sko, jeg har. Og jeg har mange.

Hjemmesko til kvinder?

Men jeg må vist til at lede efter en butik, der sælger gode hjemmesko til kvinder, så jeg kan finde et par, der kan erstatte dem, jeg har nu. De holder ikke i mange dage, kan jeg se. Syningen er slap, og sålen er slidt. Det er på tide.
Jeg kan bare ikke huske, hvor jeg har købt dem. Et eller andet sted inde i byen. Men hvor? Måske købte jeg dem, under en skiferie i Østrig for mange år siden? Jeg ville ellers gå direkte derhen i morgen og anskaffe mig et par nye. I min frokostpause. Der er vist ikke anden løsning end at lede på internettet eller at holde godt øje med skoforretningerne, jeg kommer forbi, når jeg går på arbejde igen i morgen.

Jeg går ind i mit værelse og finder et ekstra par sokker at trække på. Jeg har fået sådan en kold fornemmelse om tæerne på venstre fod. Tanken om, at syningen kan gå helt op, har ødelagt min slappe-af-stund.