Modebevidst og stor

Jeg er meget modebevidst. Jeg kan godt lide at klæde mig moderigtigt. Og jeg elsker farver. Mit tøj må gerne være spraglet og vildt. Jeg er ikke bange for at vise, at jeg har en stor krop. Og ja, jeg er stor. Kraftigt bygget, men også lidt for tyk. Især om hofterne. Men det gør ikke noget. Jeg er ikke bange for at gå i byen og lede efter tøj til store kvinder.

Bedste butik

Det kan være lidt svært at finde noget, jeg kan lide, men hvis jeg leder længe nok, så finder jeg det. Mine kollegaer er lidt misundelige – altså på den gode måde. De siger til mig, at selv om jeg er stor, så er jeg flot. Mit tøj sidder jo godt på mig, og man kan se, at det er en stor kvinde, man har overfor sig. Former og så farver og en makeup, der er lagt perfekt. Altid.
Min garderobe er også stor. Jeg har virkeligt meget tøj. Handler jo stort ind blandt andet her: https://www.arkuricurvy.dk/

Stilarter

Og jeg er god til at sætte forskellige stilarter sammen, så det ser godt ud. Jeg gør faktisk også meget ud af det. Og jeg passer på mit tøj. Det bliver ikke bare foldet sammen og smidt ind på en hylde. Og glemt. Jeg hænger det op, så jeg kan se det. Det gør det nemmere i hverdagen at klæde sig på, inden jeg kører ind til banken, hvor jeg arbejder. En af mine kvindelige kollegaer spurgte mig engang om, hvor lang tid jeg bruger foran spejlet om morgenen. Jeg fortalte hende, at jeg sikkert ikke bruger mere tid end hun selv, gør. ”Men du ser jo altid så godt ud, hvordan gør du det?” Spurgte hun så. Jeg svarede, at jeg har lært at bruge farver korrekt, og at jeg altid vælger mit tøj i bestemte nuancer, så det kan bruges sammen med andet tøj, jeg allerede har. Vi fik en snak om det her med farver, og hun fortalte mig, at hun altid går efter det sikre, når hun køber tøj. Forleden havde hun været ude for at se på jakker til kvinder. Hun havde egentlig haft lyst til at købe en grøn jakke, hun havde set, men valgte det sikre og købte en sort.

Jakker skal matche

Da måtte jeg sige til hende, at jeg synes, det var en skam, at hun ikke købte den grønne jakke. Hvis hun kunne lide den, så kunne hun da sikkert finde noget tøj, som den kan passe til. En sort bluse, måske. ”Man skal prøve sig frem, og på et tidspunkt så lærer man det, og så bliver det ikke så farligt at købe tøj med farver. Alt det der anonyme i blå, grå og sort bliver så kedeligt og ensformigt.” Det gav hun mig ret i. Det var også derfor, hun egentlig ville have købt den grønne jakke, men hun turde simpelthen ikke. Jeg spurgte hende, om hun egentlig ikke burde bytte den sorte jakke, hun havde købt. ”Jo, hvis du gider at gå med mig og give mig din mening om den, og om den klæder mig, så vil jeg helst det.” Jeg blev meget rørt, og naturligvis vil jeg hjælpe hende.