Jeg har købt en rigtig flot vinterfrakke. Det er første gang, jeg har købt noget online. I min alder er man vist lidt usikker på det her med at handle med internettet – eller via internettet. Det er upersonligt. Sådan tænker vi om det. Men min erfaring er, at det er det overhovedet ikke. Jeg fik lidt hjælp af min niece, som bare kan alt det der med computere og internettet.

God model

Vi havde fundet en model, som jeg godt kunne lide på en side. Man kunne få den i blå og i grå. Begge udgaver havde flotte, turkise striber ved håndleddene og på kraven. Men jeg ville sådan set helst have en sort frakke, men den blå var rigtig flot. Jeg var bare ikke sikker på, om de havde den i den størrelse, jeg skal bruge. Da jeg ikke kunne bestemme mig for, om jeg skulle købe én, så sagde min niece, at jeg kunne da bare ringe op til shoppen og spørge, om man kunne få den i sort. Jeg siger dig, det var meget grænseoverskridende for mig. Jeg har aldrig prøvet at tale i telefon med en e-shop før. De skrev godt nok på deres forside, at man bare skulle kontakte dem, hvis man er i tvivl om noget.

God telefonpasning virker

Men jeg ringede op til dem. Det var en sød pige, der tog telefonen. En glad pige. Sådan helt nede på jorden. Hun kunne svare på alle mine spørgsmål om størrelser og frakkens mål. Vi fik også en lille snak om hende. Hun fortalte mig, at hun ikke sidder fysisk i butikken, men arbejder for den: Hun er ansat til udelukkende at skulle lave telefonpasning for den. De har mange kunder, der ringer op for at få forskellige oplysninger om deres produkter. Hyggeligt at tale med hende og jeg købte frakken med det samme, efter at vi havde ringet af. Den kom til den lokale GLS-butik i løbet af 2 dage.