Tobias er ikke til at skyde igennem lige nu, for i dag fik han en ny vindjakke med et motiv med Supermand på forsiden, og det er lige sagen for sådan en treårig at vise den frem for kammeraterne.

At han fik en ny jakke hænger sammen med, at foråret temmelig pludseligt er kommet over os, og i går var Tobias ude at lege i sin sandkasse ude i haven, men der gik ikke lang tid, før han kom ind igen og beklagede sig over, at hans flyverdragt var alt for varm, fordi solen skinnede på den, som han sagde.

Og det var selvfølgelig rigtigt, så jeg lovede ham, at vi i dag skulle tage ind til byen og købe noget nyt overtøj til ham, der ikke er for varmt. I et udstillingsvindue til en børnetøjsforretning var der en større udstilling af softshell til børn, og det var Tobias selv, der fik øje på den smarte jakke med Supermand på.

Så vi gik ind i forretningen for at købe jakken til ham, og heldigvis havde de den i hans størrelse, så han kunne få sit ønske opfyldt. Der var i øvrigt et meget stort udvalg af jakker til børn i forskellige materialer, men jeg sværger altså til softshell, fordi huden kan ånde igennem det stof, selv om det i nogen grad er vandtæt, så vandet ikke trænger igennem stoffet, hvis der skulle komme en mindre regnbyge. Både min mand og jeg har jakker i softshell, og dem er vi vældig tilfredse med.