Istanbul i Tyrkiet

jul 8, 2016

Jeg er netop kommet hjem efter en dejlig uge i Istanbul. Jeg var så heldig at finde en billig flybillet til Tyrkiet og måtte af sted, da det er noget, jeg altid har drømt om. Jeg så masser af spændende kultur og mødte mange venlige lokalfolk. Jeg ville opleve Istanbul på egen hånd i stedet for at have en tour guide, så jeg havde sat mig meget ind i attraktioner og sådan noget inden. Husk altid at researche, inden du tager af sted på ferie – især når du tager til steder, der er så fremmedartede og kulturelle som Tyrkiet.

The Grand Bazaar er en af de største og ældste bazarer i verden. Den har over 60 gader og over 3000 butikker, så der er meget at se. Du kan fint tilbringe 1-2 dage her.

I Tyrkiet bør du ikke spise kød fra gadesælgerne. Spis kun på restauranter og cafeer, og det er altid en god ide at tjekke med hotelmedarbejderne, hvor det er godt at gå hen og spise den lokale mad.

Hvis du er din egen guide, så gør dig selv den tjeneste at have lavet en plan, inden du tager af sted. I min mening må du ikke gå glip af de følgende attraktioner: The Cistern, the Hagia Sophia, the Grand Bazaar, the Blue Mosque, the Spice Bazaar og the Bosphorus Tour.

Pak t-shirts og toppe, du kan tage på i lag. Husk også en cardigan eller let jakke, da det kan være køligt om natten.

Hvis du er kvinde, så have et tørklæde med dig, hvis du skal besøge moskeer.

Hav mønter med dig på toilettet. Det koster oftest en lille smule at benytte toilettet. Og det er også en god idé at medbringe dit eget toiletpapir, da du ofte vil opleve, at der ikke er noget.

Har du andet at bidrage med om Istanbul eller måske Tyrkiet generelt? Så lad mig endelig høre !