Min mor arbejdede på et hospital. Hun havde ofte nattevagter, og jeg kan huske at en morgen, da hun kom hjem ved 7:30 tiden, var hun helt forslået. Hun havde haft vagt på skadestuen og ved 2 tiden om natten havde de fået en meget aggressiv mand ind. Han havde været i slagsmål og skulle have renset sine sår. Det var mest nogle skrammer, men han så forfærdelig hud. De fik vasket og renset sårene. De fik lagt forbindinger på. Men ét af sårene var en ret dyb flænge. Den skulle sys, inden de kunne lægge forbindingen på. Han blev rasende på hende, da hun kom med nål og tråd. Han langede ud efter hende, og hun fik nogle hårde slag på hovedet. Et stort, blåt øje. Og en meget rød kind.
Meget pludseligt
Hans slag var kommet så pludseligt, at hun ikke kunne nå at beskytte sig. Så han fik lige ramt hende, og hun kunne ikke sy ham. Hendes kollega måtte træde til. De fik beroliget patienten. Han blev lagt til observation, og de kunne kigge på min mors øje. Et flænget øjenbryn og blå og røde mærker på venstre kind. Hun var temmelig forskrækket. Hendes kollega sagde, at hun skulle anmelde episoden til politiet, og at hun skulle finde sig en advokat i Slagelse, som kunne hjælpe hende med at få offererstatning.
Min mor fortalte mig, at hun først ville lægge sig ind i sin seng og sove, og derefter ville hun ringe til advokaten, som hun havde fået telefonnummeret til. Det gjorde hun så.
Vi var noget berørte
Vi andre var meget stille. Og også forskrækkede. Min far var rasende. Han talte med os om, at vi skulle flytte i noget billigere at bo i, så vores mor ikke behøvede at arbejde. Vi var kede af det. Da min mor vågnede samme eftermiddag, ringede hun til advokaten. De talte længe sammen om offererstatning og arbejdsskader. Han ville åbenbart undersøge om hvilken form for erstatning hun kunne få. Han bad hende også om at finde en behandler, der kunne hjælpe hende med at komme over den angst for at gå på arbejde, som hun sikkert ville få. Det mente min mor nu, ikke var nødvendigt endnu. Hun er ret sej. Hun har set mange sår og syge mennesker, så hun er ikke pylret. Mente hun. Men der tog hun nemlig fejl. Hun blev angst for at skulle i nattevagt. Hun fik lov til at skifte sin rutine, så arbejdet blev til flere dagvagter. Men angsten blev siddende i hende. Især hvis hun skulle på vagt på skadestuen. Var det ovre på medicinsk afdeling, så var det nemmere for hende. Men vagtskemaerne bliver jo ikke lagt efter, hvor man gerne vil arbejde. De bliver lagt efter, hvor der er behov.
Hurra for vores advokat i Slagelse
Efter et par uger måtte hun finde en psykolog, som kunne hjælpe hende til at overkomme sin angst. Det tog flere måneder. Og det var dyrt. Advokaten i Slagelse havde haft ret. Hun fik brug for professionel hjælp. Udgiften til psykologen kunne måske dækkes via offererstatningen, hun ville få.